Pollen & Nektar blanding 2 kg
DLF
Pollen og Nektarblandingen er nøje sammensat af blomstrende arter såsom boghvede, quinoa, oliehør, honningurt, fodermarvkål, rød- og hvidkløver, alsikekløver, kællingetand, stenkløver, hjulkrone og esparsette. Denne alsidige blanding sikrer en rig og vedvarende blomstring gennem sommeren.
Formålet med Pollen og Nektarblandingen er at skabe en frodig blomstereng, der producerer pollen og nektar, som tiltrækker bier, sommerfugle, fluer og andre bestøvende insekter. Samtidig bidrager den til at understøtte fødekæden ved at give næring til fuglevildtets unger.
Blandingen er velegnet til de fleste jordtyper og trives bedst i det åbne landskab, hvor der er rigeligt med sollys. Den kan med fordel indgå som en del af en biotopplan og bidrager til at fremme biodiversiteten.
Ved at vælge Pollen og Nektarblandingen støtter du udviklingsarbejdet i Danmarks Biavlerforening, der arbejder for at fremme biodiversiteten i Danmark. Blandingen er udviklet i samarbejde med DLF og Danmarks Biavlerforening.