Optimal 1 growth balancer 15 kg
Brogaarden
Brogaarden optimal growth balancer er et koncentreret foder til avlshopper, føl, ungheste samt udvoksede nøjsomme heste og ponyer. Det er udviklet til heste, der har behov for et kaloriefattigt og afbalanceret foder af høj kvalitet. Growth balancer er særligt velegnet til avlshopper, føl, ungheste, heste på græs samt rideheste og ponyer, der let tager på eller allerede er overvægtige. Foderet dækker behovet ved en lille daglig mængde og kan anvendes som eneste foder ved siden af græs eller hø og wrap, hvilket gør det ideelt til heste, der skal have begrænset indtaget af kalorier, sukker og stivelse.
Growth balancer er videnskabeligt udviklet til avlsheste med fokus på optimal vækst og reproduktion og kan anvendes til både føl, ungheste og avlshopper. Sammensætningen understøtter en god reproduktion samt en sund vækst og udvikling hos foster, føl og ungheste. Det anbefales, at føl får tilskud af Growth balancer senest ved to måneders alderen.
I græsningssæsonen er Growth balancer særdeles anvendelig til især føl, ungheste og avlshopper. Her får de fleste heste dækket deres energibehov via græsset, men tilførslen af næringsstoffer kan variere betydeligt. Det er derfor vigtigt, at hesten får alle nødvendige næringsstoffer ud over energien, for at sikre en god reproduktion samt optimal vækst og udvikling hos foster, føl og ungheste.
Foderet er også velegnet til udvoksede heste og ponyer, som nemt tager på eller allerede er overvægtige, da de dækkes fuldt ind ved en lille daglig dosering. Growth Balancer kan anvendes som eneste tilskudsfoder, men kan også suppleres med lucerne eller havre, hvis hesten har behov for ekstra energi.
Growth balancer indeholder både organiske og uorganiske mineraler, som sammen øger optagelsen af vigtige sporelementer. Foderet er tilsat Actisaf gærkultur, der understøtter et stabilt tarmmiljø, samt QLC antioxidanter, som er en patenteret blanding fra Dodson og Horrell bestående af naturlige antioxidanter fra planter med et højt indhold af bioaktive stoffer. Indholdet af frugt, grøntsager og urter bidrager til en god smag og øger ædelysten.